Core Property accelererer digitaliseringen af deres udlejning med Rotation som centralt CRM-system

Pressemeddelelse

Samarbejde

Samarbejde

Læsetid: 

3 minutter

Rotation

Admin

Core Property, som forvalter en af landets største ejendomsporteføljer med en samlet værdi på 34 mia. DKK, styrker nu deres digitale strategi. Som led i en målrettet indsats for at modernisere udlejning og administration implementerer virksomheden Rotation som CRM-system for deres danske boligportefølje på 7.500 lejemål.

Med vækst kommer der større volumen og krav om nye strategier og systemer

Core Property ønsker at samle hele udlejningsprocessen i ét specialiseret system, der kan understøtte mere effektive arbejdsgange og give et klarere overblik i den daglige drift. Rotation vælges som en central komponent i et nyt digitalt setup, der skal skabe større sammenhæng på tværs af udlejningsaktiviteter.

Systemet bliver fuldt integreret med virksomhedens nye administrationsplatform hos Freedom PM. Integrationerne gør det muligt at automatisere centrale processer, styrke datagrundlaget og minimere manuelle opgaver.

Et samarbejde med fokus på skalering og struktur

Implementeringen sker i tæt dialog mellem Core Property og Propstep med ambitionen om at etablere en fleksibel og fremtidssikker løsning, der kan understøtte den flotte vækstrejse, som Core Property er på. Rotation skal fungere som den digitale kerne for udlejningsprocessen og samtidig kunne tilpasses en stor og voksende portefølje.

"Core Property har en klar vision for, hvordan digitalisering skal være en integreret del af deres udlejningsforretning," siger Rasmus Brohl, Co-founder hos Propstep.
"Med Rotation får de et system, der er bygget til komplekse porteføljer og som kan understøtte deres behov for struktur og skalérbarhed."

Et samlet system for udlejning

Et af Core Propertys centrale mål har været at reducere kompleksiteten i udlejningsarbejdet. Med Rotation får teamet én samlet platform til håndtering af leads, processer, kommunikation og nøgletal — alt sammen baseret på opdaterede data og fuld synkronisering med Freedom PM.

Morten Munkager Knudsen, som er COO og partner i Core Property udtaler om samarbejdet:
“Vi har oplevet en markant vækst i vores udlejningsaktiviteter, og det skaber et behov for et moderne CRM-system, der kan samle hele vores udlejning i én platform. Rotation giver os mulighed for at håndtere en landsdækkende portefølje på en langt mere effektiv og skalerbar måde”

Klar til fremtidens udlejningsprocesser

Rotation bliver et centralt omdrejningspunkt i Core Propertys nye digitale infrastruktur og giver mulighed for løbende at udvide funktionalitet og understøtte nye forretningsbehov. Med løsningen får Core Property et system, der kan håndtere komplekse opgaver og samtidig sikre et solidt fundament for deres fremtidige digitale udvikling.

Kontakt os og hør mere om Rotation

 og hvordan systemet kan gøre en forskel for jer

Rasmus Brohl

Co-Founder

Kontakt os i dag