3 konkrete greb til at frigive tid i din udlejning

Tips til boligudlejning

Boligudlejning

Boligudlejning

Læsetid: 

7 minutter

Rasmus Brohl

Co-Founder

Vi er mennesker.

Og som mennesker vil vi gerne gøre vores arbejde ordentligt. Vi vil være grundige, tilgængelige og hjælpsomme. Vi vil sikre, at lejere får en god oplevelse, at henvendelser bliver håndteret, og at intet bliver glemt.

Men vi ved også, at mange er havnet i en hverdag, hvor det føles umuligt at følge med. Hvor mængden af opgaver, portaler og henvendelser har gjort det svært – eller helt urealistisk – at levere den service, man egentlig gerne ville.

Nogle steder har man måske ligefrem helt opgivet tanken om grundig lejerservice, fordi det ikke kan betale sig.

Det er forståeligt. Men det er ikke holdbart.

For hvad hvis jeg fortæller dig, at du kan frigive en masse tid, undgå manuelle opgaver – og samtidig levere en bedre service end før?

Måske vil denne artikel overraske dig en smule.



Du tror måske ikke, du har et problem. Men det har du.

– eller i hvert fald et skjult potentiale.

De fleste teams har fundet deres egen måde at arbejde på. Rutiner og løsninger, der fungerer – og som man har fået til at passe ind i hverdagen. Vi er vanedyr. Vi bryder os ikke om ændrede rutiner og vi er helt vilde med “plejer”. Men netop fordi det fungerer, lægger du måske ikke mærke til de steder, hvor der faktisk bliver brugt tid og kræfter, der kunne være sparet.

Her får du tre konkrete greb til at skabe mere ro, bedre overblik – og mere tid til det, der virkelig betyder noget. Og de handler alle sammen om time management.

1. Stil de rigtige spørgsmål – fra starten

Når en interessent tilmelder sig åbent hus eller skriver for at høre mere, får du måske navn og e-mail – men ikke meget mere.

Ved at stille få, men relevante, spørgsmål tidligt i processen (fx ønsket lejeperiode, flyttebehov, husstandsindkomst eller områdepræferencer), kan du hurtigere vurdere, hvem der er et reelt match til boligen – og hvem der måske skal hjælpes videre til noget andet.

Det skaber ikke bare bedre prioritering – det giver også en bedre oplevelse for dem, du rent faktisk kan hjælpe.

2. Kend din konverteringsrate – og brug den

Det kan føles som om, at man er nødt til at bruge lige meget tid på alle – men det er sjældent en bæredygtig strategi. Du vil helst bruge din tid på dem, der rent faktisk bliver til lejere.

Ved at se på din konverteringsrate fra henvendelse til fremvisning og fra fremvisning til kontrakt, kan du blive klogere på:
– Hvilke kanaler giver bedst output?
– Hvilke leads er mest værdifulde?
– Hvor i processen er der barrierer?

Det giver dig mulighed for at bruge tiden der, hvor den gør mest gavn – uden at miste de gode lejere på vejen.

3. Gør opfølgning effektiv – og personlig

Mange udlejere svarer manuelt på alle henvendelser. Også når boligen er udlejet, eller lejer ikke er relevant. Det er et udtryk for ønsket om at levere god service – men det kan hurtigt blive en tidsrøver.

Du kan derfor med fordel skabe et struktureret system, der hjælper dig med at lave follow-ups.

Ved at bruge fx skabeloner, brevfletning eller et system med automatiserede svar, kan du sikre, at alle får en god og professionel tilbagemelding – uden at du skal skrive hver besked fra bunden.

Det handler ikke om at gøre servicen upersonlig. Det handler om at få tid til at være mest til stede der, hvor det virkelig betyder noget.

Tid til det, der betyder noget

At være en af de dygtigste udlejere handler ikke om at løbe hurtigere – det handler om at arbejde klogere.

Og nogle gange starter det med at give sig selv lov til at tænke: Er der en nemmere måde at gøre det her på – uden at gå på kompromis med det, jeg står for?

Det er netop det, de her tre greb inviterer til.

Små justeringer, der giver mere tid, bedre overblik – og gør det lidt lettere at gøre sit arbejde godt.

Kontakt os og hør mere om Rotation

 og hvordan systemet kan gøre en forskel for jer

Rasmus Brohl

Co-Founder

Kontakt os i dag